![]() |
|
||||||||||||||||||||||||
Artikel: Samarbejde - et spørgsmål om god kommunikation
| Betydningen af god kommunikation | Hvordan tackler man
uenigheder i f.eks. et team? Når du deltager i teamwork eller på anden
måde samarbejder med kolleger, får du også afprøvet dine evner til at
kommunikere. Evner, som efterspørges mere og mere i erhvervslivet. Jo
bedre vores evner er til at samarbejde, lytte til andre og få andre til
at lytte til os, jo mere efterspurgte er vi som arbejdskraft,
samarbejdspartnere eller ledere. En af nøglepunkterne i god kommunikation er at acceptere, at vi alle tænker forskelligt. Hvis vi kan acceptere, at alle har altid ret - ud fra deres opfattelse af tingene - så vil vi være meget mere afbalancerede og rolige, når andre er uenige med os. Jeg tænker her ikke på facts, som kan slås op i et leksikon eller måles og vejes, men på alle de opfattelser vi har, som er præget af vurderinger. Verden er så righoldig og kompleks, at vi er nødt til at forenkle den for at give den mening. Vi skaber så at sige vores egen model af verden. Ofte glemmer vi, at vores model af verden ikke er lig verden! Vi lægger nemlig mærke til de aspekter af verden, der interesserer os og ignorerer andre. En landmand, en arkæolog og en fuglekigger, der går sammen over en mark, vil opdage og fæstne sig ved helt forskellige ting. Den ene vil måske lægge mærke til jordens bonitet, den anden undersøge spor af dyrkning i fortiden og den tredje være opmærksom på det, der flyver over dem. Når vi taler ud fra vores egen oplevelse af et landskab eller et projekt er flere deltageres oplevelse af, hvad der er sandt, ofte meget forskellige. Hvis vi ikke er meget bevidste om, at vores egen model af verden er ganske personlig, risikerer vi enten at nedvurdere andre for deres holdninger og synspunkter, eller vi kommer til at undertrykke vores egne synspunkter. Det er ærgerligt, for en god gruppeproces og gode resultater er jo typisk præget af, at alle ideer kommer frem, og at uenigheder afklares undervejs i en god atmosfære. Det kræver gode evner til at kommunikere hos alle involverede. Og en af de væsentlige forudsætninger for god kommunikation er netop respekten for andres model af verden. Respekt af, at andre menneskers tanker og oplevelser kan være lige så rigtige som vores. En anden forudsætning for god kommunikation er at møde andre mennesker der, hvor de er. Så får vi nemmere forståelse for det budskab, vi har. Det betyder f.eks. at lytte til én, der har en anden mening end én selv. I stedet for med det samme at sige, at vi ikke er enige, eller at det er forkert eller uinteressant. Når vi har hørt og forstået den andens opfattelse eller vurdering, vil den anden som regel være mere lydhør overfor at forstå vores tanker og ideer. Hvis arkæologen vil have landmanden til at interessere sig for sporene fra fortiden, vil det som regel være smart først at lytte lidt til landmandens begejstring for dyrknings-mulighederne i dag. Derefter vil hans opmærksomhed nemmere kunne ledes hen på de tegn fra fortiden, som arkæologen synes er så spændende. Stephen R. Covey påpeger i sin bog: "7 gode vaner", at tankegangen "søg først at forstå…" indebærer et stort paradigme skift. Det kan jeg personligt bekræfte. Resultaterne i form af forbedret kommunikation og samarbejde er også markante. Ulla Olesen Trykt i "Jobbet", februar 2001. Revideret september 2001 |
|
|||||
| Kursus: Konflikthåndtering for ledere |
|||||||
| Kursus: Konflikthåndtering med girafsprog |
|||||||
| Kursus: Anerkendelse |
|||||||
| Kursus: Kommunikation og gennemslagskraft |
|||||||
| Kursus: Få fat i guldet og skab dybere forståelse, når du kommunikerer |
|||||||
| Seminar: Motiverende samtaler | |||||||
| Kursus: Kommuniker bedre og optimer dit samarbejde |
|||||||
| Artikel: Samarbejde - et spørgsmål om god kommunikation |
|||||||
|
|||||||
| "Søg
først at forstå…. derefter at blive forstået." |
|||||||
| Stephen R. Covey | |||||||