Interview: Compaq Computer
|
Compaq Computer er pga. fusioner vokset fra 35 til 450 ansatte på få år. Der har været holdt seminarer for at integrere de to kulturer. For lederne er der en lederuddannelse i gang for 2. øverste ledelses niveau. Godt halvdelen af de 63 ledere har været igennem forløbet, der består af 5 moduler á 3 dage, samt start- og afslutningsdage. Uddannelsen er en blanding af "hårde" (bl.a. strategier og kundedel) og "bløde" moduler (bl.a. coaching og vanskelige samtaler). Coaching indgår som et 3-dages modul, som internat. De er blevet undervist efter FRAP modellen. Nogen synes coaching er sjovt, og at det virkelig er noget, de kan bruge. Der er en tendens til, at de mindre velfungerende ledere er mindst interesserede. En medarbejder tilfredsheds analyse har vist, at lederne har brug for flere "bløde" færdigheder. Medarbejderne havde bl.a. udtrykt ønske om mere daglig sparring og klarhed over egne og afdelingens mål. Uddannelsesforløbet har været meget succesfuldt for deltagerne. I evalueringen af lederuddannelsen har lederne givet coaching modulet topscorer med hensyn til den individuelle læring. Resultaterne af coaching i øvrigt vil først fremgå af den næste medarbejderanalyse. Det er HR afdelingens indtryk, at lederne gør brug af deres coaching færdigheder. Dialog bliver prioriteret mere i de afdelinger, hvor lederen har været gennem uddannelsesforløbet. De taler mere sammen. Fordi de har set vigtigheden af det. Medarbejderne har mere kontakt med chefen og hører mere fra ham. Den øverste ledelsesgruppe (13 personer) har ikke været på et tilsvarende ledelsesforløb. Marts 2001 |
|
|||||||
|
Undersøgelse: Virksomheders brug af coaching Copyright Ulla Olesen, Coach Consult, 2002 Citat med henvisning til forfatter og website er tilladt. www.coachconsult.dk ulla@coachconsult.dk |