Den coachende leder Kollegial og
teamcoaching
Personlig
coaching
Personlig
udvikling
Kurser Kommunikation Hukommelse &
læring
Profil Kontakt
2920 Charlottenlund. Tlf: +45 39630949 Mobil +45 27280949 e-mail: ulla@coachconsult.dk..............

Coaching som ledelsesstil

Coaching som
ledelsesstil
    Coaching er et moderne ledelsesredskab. Det supplerer og udbygger på en effektiv måde lederens øvrige ledelsesmæssige og faglige kompetencer.

Coaching er udviklende dialog, der fokuserer på ressourcer, læring og det, der virker hos aktøren. Lederne skal lære at stille spørgsmål ud fra medarbejderens virkelighed. Lederen kan samtidigt glæde sig over at "aben" bliver, hvor den hører hjemme.

"Du er kun så god som det sidste job". Denne talemåde fra filmbranchen er et eksempel på de stigende krav til den enkelte medarbejders læring og udvikling i jobbet. Krav, der i høj grad kommer fra medarbejderne selv, især de unge. De lægger vægt på god ledelse og personaleudvikling, og at der gives plads til den enkelte.

Den coachende leder

Lone Scherfig var som instruktør af "Italiensk for Begyndere" et tydeligt eksempel på, at det er muligt at være en fagligt meget dygtig leder og samtidigt give meget plads til den enkelte medarbejder. Hun vidste, hvad hun ville og formåede samtidigt at skabe et kreativt rum, hvor alle kunne bidrage med ideer. Det var afgørende faktorer for det vellykkede resultat (kilde: Lisa Tomlinsen, cand.merc.afhandling 2001).

Generelt trives medarbejdere godt med større ansvar og kompetence, og det skaber samtidigt økonomisk overskud og en stigning i produktkvaliteten (kilde: Arbejdsministeriet).

Coaching er det mest overbevisende værktøj til udvikling af medarbejderes ansvar og kompetence. En coachende lederstil fritager lederen fra at overtage medarbejdernes opgaver eller problemer.

Det vigtigste (og sværeste) er at tilegne sig den coachende tilstand og de holdninger, der knytter sig til at få medarbejdere til at åbne sig og skabe øget bevidsthed.

Det kræver som regel aflæring af en række gamle overbevisninger og træning i forskellige niveauer af lytning. Når lederen har lært coaching tilstanden, er "skelettet" til coaching kompetencerne dannet, og det er nu muligt at sætte "kødstykkerne" på i form af coaching metoder, spørgsmålstyper osv.

Coaching er herefter et enkelt, næsten magisk værktøj til at øge den enkelte leder og medarbejders kompetence, give plads til den enkeltes kreativitet og fremme ansvar og udvikling.

Kurser i coaching som ledelsesværktøj er derfor et populært og effektivt led i mange virksomheders lederudviklingsforløb.

Læs også: "Coaching tips for ledere"

Se også: "Kursus: Coaching som ledelsesstil"

Se også: "Kursus: Coaching af team"


Coach Consult

www.coachconsult.dk - ulla@coachconsult.dk
Tlf: +45 39630949 - Mobil +45 27280949
     
Ledernetværk med coaching
Kursus: Coaching som ledelsesstil
Seminar: Motiverende samtaler
Kursus: Coaching af team
Kunsten at stille
spørgsmål
Coaching tips for ledere
Undersøgelse:
Coaching i danske virksomheder
Forsiden
"De spørgsmål, vi stiller, åbner for én verden og lukker for en anden."
Peter Lang