Den coachende leder Kollegial og
teamcoaching
Personlig
coaching
Personlig
udvikling
Kurser Kommunikation Hukommelse &
læring
Profil Kontakt
2920 Charlottenlund. Tlf: +45 39630949 Mobil +45 27280949 e-mail: ulla@coachconsult.dk..............

Artikel: Gå efter guldet med coaching

Personlig coaching     Af Ulla Olesen, Coach Træner.

Hvor tilfreds er du med dit liv lige nu?

Giv din vurdering på en skala
fra 0 til 10 på følgende
8 livsområder:
  • Arbejde
  • Kærlighed
  • Helbred
  • Venner og familie
  • Personlig udvikling
  • Fritid og fornøjelser
  • Økonomi
  • Bolig
Coaching kan f.eks. handle om at få topscorer på alle  livsområder.
At turde gå efter "guldet".

Hvad ville du gøre i dit
liv/arbejde, hvis du vidste,
at du ikke kunne slå fejl?

Den, der deltager i individuel coaching, vil som eneste deltager på kursus have coachens fulde opmærksomhed på egne ønsker, mål og behov.

Du får fokus på det, som er vigtigt for dig, og du sætter selv dagsordenen.
Livshjulet      
Behovet for ledercoaching
Artikel:
Gå efter guldet med coaching
Forsiden
 
 
Coachens holdning er:
  1. Du er OK, og jeg er OK. Vi mødes som ligeværdige parter.
  2. Du er ekspert i dit liv. Ingen anden vil nogensinde blive ligeså klog på, hvad der tilfredsstiller dig, eller hvad der holder dig tilbage.
  3. Du har alle de ressourcer, du har brug for, for at nå dit mål.
  4. Du har alle evner og færdigheder til at opdage og udnytte dine ressourcer.
Selvom det også er nyttigt at have kolleger, venner og familie at drøfte problemer og ønsker med, oplever de fleste det helt anderledes at have en udenforstående coach, der er trænet i at understøtte ressourcer og stille virkningsfulde spørgsmål.

En af mine aktører (= en deltager i coaching) sagde til mig, at hendes venner typisk spurgte om, hvorfor hun ikke havde fået ønskejobbet. Hun havde svært ved at forklare det, og det bragte hende heller ikke nærmere mod målet.

En coach stiller i stedet spørgsmål, der giver nye synsvinkler og åbner andre døre. F.eks.: "Lad os antage, at jeg kender én, der er i en lignende situation. Hvad vil du råde hende til at gøre?" - "Hvad vil det kræve af dig at gøre det samme?"

Coachen definerer aldrig, hvad der er rigtigt eller forkert. Den løsning, aktøren selv kommer frem til, er nemlig altid bedre end den, coachen foreslår.

Jeg arbejdede f.eks. med en travl leder i en virksomhed. Han var så engageret i sit job, at han dagligt udskød og ændrede aftaler med sin kone. Det havde stået på i 3 år, og ægteskabet var i alvorlig krise. Selvom han elskede sin kone højt, var det svært for ham at huske at afsætte tid til at være sammen med hende i hverdagen.

Han spurgte mig, hvad han skulle gøre for at huske det. Jeg sagde til ham, at jeg havde nogle forslag, men de var ikke særligt gode. Jeg tilbød ham i stedet en brain-storming, hvor vi skiftedes til at komme med et forslag. Vi kom i alt med seks praktiske forslag.

Da vi mødtes en uge senere, kunne han fortælle, hvor godt det var lykkedes for ham. Han havde brugt to af sine egne forslag. Bl.a. havde han sat en lille seddel op på bakspejlet i bilen, som mindede ham om det to gange hver dag. Jeg havde tænkt i helt andre baner, bl.a. fordi jeg ikke selv kører i bil.

Mange tror i starten, at coachen sidder med svarene. Men det er faktisk coachens fornemmeste opgave at praktisere "ikke-viden".

Det er vigtigt, at coachen er velfunderet i sin egen selvværds-følelse. Denne tilstand hjælper coachen med at udstråle en åben og ligeværdig holdning og afholde sig fra at komme med gode råd ud fra egne erfaringer.

Coaching er ikke undervisning, men læring ved hjælp af egne opdagelser. De fleste bliver imponerede over den forvandling, som ens egne opdagelser og beslutninger betyder.

Coaching kan resultere i et større gennembrud meget hurtigt eller i forandringer af vaner og tankemønstre skridt for skridt. Da det sidste er mere almindeligt end det første, aftales typisk et antal møder, f.eks. 10 gange á 1-1½ times varighed.

Der er også mulighed for korte samtaler af ½ times varighed over telefonen. Efter behov og ønske kan coachen give opgaver og spørgsmål til refleksion inden næste møde.

Coaching kan benyttes af alle mennesker, uanset om målet er professionelt eller privat. Jeg har bl.a. coachet ledere, skuespillere, forfattere, selvstændigt erhvervsdrivende, ægtefæller og arbejdsløse.

Anvendelsen af coaching i erhvervslivet er hastigt på vej op, og det er et særdeles nyttigt værktøj for virksomheder, der arbejder efter principperne i "Den Lærende Organisation". Både ledere og medarbejdere vil typisk opleve større personlig gennemslagskraft, mere motivation og et bedre arbejdsklima.

Læs også: "Den coachende leder"